Fultontogt 2001
Artikel bragt i Divers Club Special nr. 2 - 2001

Fultontogtet er en totaloplevelse, der indebærer sejlads, dykning, arkæologi og det at få et skib fra 1919 til at fungere med dykkere og arkæologer ombord.
Vi var "Noas Ark" af dykkere og arkæologer. Vi var i alle aldre fra ca. 24 til 65 år, med forskellig baggrund og næsten forskelligt køn (vi var kun 3 piger), men fælles for os var, at vi ønskede en spændende uge på Fulton med dykning og arkæologi som omdrejningspunkt.

Fulton er ejet af Nationalmuseet og indrettet som i 1919. Det vil sige, at vi lavede mad på kulkomfur, hev anker op med håndkraft og sov i hængekøjer. Heldigvis var der to toiletter, som var ganske nydelige. Der var hverken spejl eller bad ombord. Til gengæld var der mulighed for at hoppe i havet, så tit vi havde lyst, når vi lå for anker.

Vi påmønstrede i Nyborg Havn lørdag den 28. juli 2001og blev straks inddelt i tre hold med ca. 8 i hver. Derefter blev vi tildelt et nummer. Gitte fik nr. 24 og Anja nr. 25. Disse numre bestemte, hvilken hængekøje vi skulle sove i, og hvornår vi skulle have nattevagt.

Da vi sejlede fra Nyborg, præsenterede besætningen sig og orienterede om sikkerhedsprocedurer, adfærd og arbejdsdeling ombord mv. Efter at have hørt om en del pligter og forbud, sluttede skipperen af med at sige, at for så vidt det gjaldt at kravle op i masterne og styre roret, måtte vi gøre det lige så tosset vi ville.
Lørdag aften holdt arkæolog Hugo Sørensen foredrag om den stenalderboplads ud for Stavres Hoved på Nordfyn, som vi skulle dykke på dagen efter.
Den første nat i hængekøje var absolut en oplevelse. Det var svært at vende sig, men efterhånden lærte man både at sove på ryggen, siden og maven – næsten uden besvær. Vi blev vækket med varme boller og havregrød (bræk-let versionen) som nattevagterne havde lavet i fællesskab.

Nu var vi så kommet til det, som vi virkelig havde glædet os til. Nemlig dykningen. Stenalderbopladsen ved Stavres Hoved lå på 9 m. dybde. Bunden var en slags mudder, der kaldes gytje. Der var ikke meget liv, men tanken om at svømme rundt et sted, hvor vore stenalderforfædre havde boet, var betagende. Gytjen lå som en brungullig dyne med en masse sten på og i.

Læs mere her