dykkergitte
kurser aktiviteter rejser hvem er vi kontakt links
dykkersikkerhed
 
dykkersikkerhed
 
dykkersikkerhed

Ilt i forbindelse med dykkerulykker

Dykning er ikke nogen farlig sport, blot man tager sine forholdsregler og dykker indenfor sine begrænsninger. Vi ved alle, hvilken slags dykning vi er uddannet til at lave, og holder man sig indenfor disse grænser er dykning i sig selv ikke farligt.

Men der sker alligevel ulykker. Desværre. Selvom det ikke er ofte, de sker, er det altid rart at vide, hvad man skal gøre i tilfælde af at der sker en ulykke. Det skaber mere tryg og sikker dykning, at så mange som overhovedet muligt kender til førstehjælp i forbindelse med dykkerulykker. Det er også rart at vide med sig selv, at man er i stand til at hjælpe.

Dykkerulykker kan ske herhjemme i danske farvande eller på ferie i udlandet. Selvom man ikke er ansvarlig for ture eller andre dykkeraktiviteter, og selvom man ikke dykker så ofte, eller selvom man er helt ny dykker, så er det alligevel en god ide at vide, hvad man skal gøre.

Vi giver ilt ved dykkerulykker. Det er vigtig at hjælpen er til stede så hurtigt som overhovedet muligt indtil de professionelle når frem. Uanset, hvilket niveau man dykker på, der det altid en god ide at deltage på et kursus i at give ilt. Desuden er det også altid vigtigt at holde sit almindelige førstehjælpskursus vedlige.

Jeg er uddannet DanIlt (Divers Alert Network) og Oxygen special instruktør, og jeg tilbyder kurser i at give ilt i forbindelse med dykkerulykker og derved udbrede kendskabet til så mange som muligt. Vi er få iltinstruktører i Danmark, der udbyder de kurser.

De Ilt kurser jeg har været på igennem årene har været rigtig sjove og vi har fået lært en masse. Det vil jeg sørge for at mine kurser også bliver. Selv om det er et alvorligt emne, kommer det til at foregå i en atmosfære, der er hyggelig, og hvor vi har det skægt, samtidig med at vi lærer en masse.

Ilt kurset, jeg tilbyder, består af teori, praktiske øvelser, scenarier og teoretisk eksamen. Kurset foregår i teorilokalet.

Udover kurser tilbyder Divers Alert Networ også forsikringer. Det er gode rejseforsikringer, der også dækker dykkerulykker, forsikringen sørger for, at man får den rette behandling, hvorend man er i verden - de har simpelthen det store overblik på verdensplan. Man kan tegne flere forskellige forsikringer i Divers Alert Network alt efter, hvilket behov man har. Som medlem modtager man et blad en gang i mellem om dykkersikkerhed.

Ved at melde sig ind i Divers Alert Network eller deltage på Ilt kurser, så medvirker man til at øge dykkersikkerheden. DAN laver forskningsprojekter i dykkermedicin. De har bemandede alarmcentraler 24 timer i døgnet, der sørger for specialiseret assistance overalt i verden. DAN yder teknisk og finansiel støtte til etableringen af trykkammer- og behandlingsfaciliteter i udviklingslande.

Desuden er der gratis telefonrådgivning om dykkerhelbred en gang om ugen i Danmark, hvor man kan komme til at tale med en dansk dykkerlæge.

Link til Dan Europe (Divers Alert Network)